Priser

Hvordan foregår behandlingen

Hypnose og hypnoterapi

Der er altid afsat 2 timer til en session, som vil være opdelt i 2 dele.

1. del: Samtale
Sessionen forløber sådan, at jeg starter med at fortælle dig hvad hypnose er og hvordan hypnose fungerer, samt hvorfor det er et effektivt værktøj til at opnå forandringer.

Derefter vil vi have en samtale, hvor du fortæller om din hverdag og hvordan den er påvirket, samt om din motivation for at opnå din forandring. Vi vil også tale om hvilke muligheder du vil få fremadrettet, ved at få succes med din forandring.

2. del: Hypnose
Efter samtalen vil vi gå til selve hypnosedelen, hvor du vil få bearbejdet dine tankemønstre, overbevisninger og vaner med baggrund i samtalen.
Afslutningsvis vil vi tale om hvordan du oplevede hypnosen og hvilken forandring du allerede kan mærke, samt afklare evt. spørgsmål.

Prisen for hver session er 1.300 kr., som afregnes kontant eller via MobilePay efter hver session.

Børnehypnose

Ved et børnehypnoseforløb er et samarbejde mellem barnet, forældre og mig som terapeut, vigtigt for at få en helhedsorienteret behandling.

Forløbet vil være opbygget af sessioner med hhv. barnet og forældre, der hver vare ca. 1 time. En behandling omfatter således 1 session med barnet og 1 opfølgningssession med forældre:

Session med barnet
Sessionen er opdelt i 2 dele, hvor 1. del er en samtale, hvor barnet får mulighed for at fortælle om hvordan det oplever udfordringen og hvilke hindringer den er skyld i, men også hvilke muligheder og ønsker barnet har, når udfordringen ikke længere er en del af barnets dagligdag.

2. del er hypnose, hvor vi benytter punkterne fra samtalen til at bearbejde tankemønstre, vaner og overbevisninger.
Afslutningsvis taler vi om hvordan barnet har oplevet samtalen og hypnosen samt afklare evt. spørgsmål.

Opfølgningssession med forældre
Efter hver session med barnet vil vi have en session, hvor vi taler om hvordan barnet har ageret efter sin behandling. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan sessionen med barnet forløb, herunder barnets ord på udfordringen. Endvidere vil jeg fortælle om de teknikker der er blevet anvendt i sessionen.

Samtidig vil jeg give min anbefaling til hvordan I kan støtte op om barnets forandring, samt det videre forløb.

Prisen for en behandling er 1.600 kr. Afregningen sker kontant eller via MobilePay efter sessionen med barnet.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram